



Krog Consult © All Rights Reserved. Privacy Policy | Terms of Use


Vi sikrer vore medlemmer erstatning og ikke kun et ”tilskud” til reetablering.
Som et eksempel på dette er erstatningsprincippet ”nyt for gammelt”. Hos os skal cyklen være over 10 år gammel, før vi påbegynder afskrivninger i erstatningen. På en normal familieforsikring vil en cykel med 4 til 5 år på bagen som regel kun blive erstattet med 50 %.
Hvis vi tager en gennemsnitscykel – den koster omkring kr. 37.500,- ifølge vore statistikker – vil man typisk få omkring kr. 18.000,- i erstatning, hvis da skaden i det hele taget er omfattet af familieindboforsikringen. Hos CFC Danmark vil erstatningen være lidt over kr. 36.000,- efter fradrag af selvrisiko.
Det anvendte erstatningsprincip har bl.a. hjulpet 10 medlemmer i 2011, som har været udsat for rigtig store skader, dvs. skader over kr. 15.000,- pr. stk. Den største var på hele kr. 58.600,-. De 9 har tilsammen fået udbetalt 2/3 dele af den samlede erstatningssum.
Hvis de kun havde haft en traditionel familieindboforsikring ville de 9 slet ikke havde fået erstatning, fordi skaderne skyldes at cyklen var i brug som trafikmiddel og dermed undtaget på forsikringsdækningen. Den 10., som er en tyverisag under ferieophold på Mallorca, ville have udløst en erstatning på kr. 13.800,-.
Nu kom forsikrede i stedet både ud og cykle igen på en tilsvarende cykel, og der er heller ingen grund til ikke at holde cykelferie igen næste år, for på grund af fuld erstatning på kr. 58.600,- plus de kr. 13.800,- fra FAMILIENS BASISFORSIKRING er familiens budget helt uændret. Så denne forsikring er også populær hos ægtefællen.
Nu er det heller ikke meningen at medlemmernes penge skal ”klattes” væk på for dyre erstatninger. Derfor må vi se på alternative løsninger. Det er vi gået i gang med og den 6. december drager undertegnede på virksomhedsbesøg hos et firma, som hævder de kan reparere karbonrammer. Nærmere herom på hjemmesiden efter besøget.

